Logo-orange
Ring 25 11 88 55

Redskabsskur

Få orden på tingene med et rummeligt redskabsskur.
Kontakt os

Redskabsskur med plads til det hele

En flot og velplejet have kræver, at man har værktøjet i orden og pladsen til at opbevare det. Hvis du ikke har plads til alle dine remedier, kan der hurtigt blive rodet overalt i og omkring din have. Garagen kan også hurtigt blive epicenter for en masse haveredskaber, der ligger og roder. Dette kan undgås med et flot og velbygget redskabsskur, hvor der er plads til det hele.

Hvis du vælger at få bygget dit helt eget redskabsskur, kan du indrette det lige som det passer dig, med plads til alle dine haveredskaber. Så kan du med ro i sindet gå i haven, uden at bruge flere timer på at lede efter dine redskaber. Et godt redskabsskur skaber plads og rum til udfoldelse.

Til alle behov

Hvis du har besluttet dig for at få bygget et redskabsskur, så er der mange overvejelser, du skal gøre, inden vi kan komme i gang. Den største overvejelse er naturligvis, hvor meget plads har du brug for og hvor meget plads du har på grunden til at bygge på. 

Ligeledes skal dit redskabsskur naturligvis bygges, så det følger love og regler for tilbygninger. Hvis du bygger et redskabsskur på din helårsgrund, så skal det overholde tre regler: 

  • Generelt skal al byggeri holdes fem meter fra skel, der er dog visse undtagelser for fx et redskabsskur. Du må bygge et skur 2,5 meter fra skel, hvis ingen af væggene eller taget er over 2,5 meter højt, den samlede længde må ikke overstige 12 meter og tilbygningen må ikke have vinduer eller døre ud mod skel. Ligeledes skal tagrender holdes på egen grund. 
  • Tjek om der skal søges byggetilladelse. Hvis det samlede areal af småbygninger på din grund, dvs. anneks, skure og lignende, ikke er over 50 kvadratmeter, skal du ikke søge byggetilladelse. 
  • Når dit redskabsskur står færdigt, skal du registrere byggeriet i Bygnings- og Boligregistret
Kontakt os

Stil og design

Når du har det lovmæssige og formelle på plads, så er næste skridt at finde ud af, hvordan dit nye redskabsskur skal se ud. Ofte vil man bygge ud fra husets stil og udformning, så man får et skur, der falder i samme stil. Ellers kan en tilbygning som et redskabsskur stikke for meget ud og blive et fremmedlegeme i forhold til det arkitektoniske udtryk af huset.

Der er dog også tilfælde, hvor man kan give sit hus nyt liv i sammenspil med en tilbygning som et redskabsskur i ny stil og udtryk. Hvis man fx har en murermestervilla, så kan man sagtens bygge et redskabsskur i mere moderne stil.
Kontakt os

Lad os bygge for dig

Hvis du mangler råd eller inspiration til, hvordan du skal designe og bygge dit redskabsskur, så står vi altid klar med kyndig vejledning til alle dele af processen.

Vi hos Reitan Byg har mange års erfaring med alle slags tilbygninger. Hvis du vælger os som din samarbejdspartner, så garanterer vi dig kvalitetsbyggeri til tiden og kompetent vejledning gennem hele processen.

Kontakt os i dag, så kommer vi ud og kigger på grunden sammen med dig og tager en god snak, om hvordan vi kan give dig mere plads i dit hus eller sommerhus, forbedre funktionaliteten og løse hverdagens praktiske problemer.
Kontakt os

Reitan Byg

Vi er et tømrerfirma med 26 års erfaring, hvilket har givet os stor viden omkring udførelse af diverse tømrer-og glarmester opgaver.

Vi er en lokal virksomhed i Randers med mange loyale kunder.

Står du med et projekt et andet sted i landet, skal du dog ikke tøve med at kontakte os.

Kontakt

+45 25 11 88 55
lr@Reitan-Byg.dk
Dronningensgade 20, 8900 Randers
© 2023 Reitan-Byg.
Powered by MODO Partners ApS
phone-handsetcrossmenuarrow-right